Forslag til fællesfaciliteter på Laanshøj – vores valg af pakke

Opdateret 24.07.20: Ny dato for ordinær Generalforsamling bliver 18. august 2020. Indkaldelse følger senere i postkasse og online.

Inden da, vil vi gerne bede alle om at se på nedenstående forslag, da vi på Generalforsamlingen skal bestemme hvilket forslag GF VK skal stemme på:

Kære alle.

På vores kommende Generalforsamling i GF Vestre Kvarter, er der et punkt kaldet “Fællesfaciliteter”. Det skyldes at vi som medlem af den fælles Grundejerforening, skal afgive vores stemme på GF Laanshøj´s Generalforsamling d. 1. september 2020.

Vi sender derfor her oplæg og muligheder til afstemning, så vi i bestyrelsen kan få en pejling af stemningen blandt alle medlemmer i forhold til vores endelige valg til afstemningen.

Læs venligst vedhæftede materiale inden vores egen Generalforsamling d. 18. august 2020 og i “Masterplan” findes de forskellige pakker der vil blive sat til afstemning:

De bedste hilsner Bestyrelsen

Orientering om færdigudbygningen af Laanshøj

Bestyrelsen var mandag d. 26/11-18 inviteret til informations – og dialogmøde  omkring færdigudbygningen af Laanshøj.

På mødet orienterede bl.a Furesø Kommune og bygherre om planerne for udbygningen.

Noter fra mødet:

  • Udbygningen forventes færdig i 2021
  • Senior bofællesskab påbegyndes december 2018
  • Gymnastiksalen omdannes til 5 boliger i “New Yorker stil” (tilbygning omklædningsrum fjernes)
  • Første etape af udbygningen bliver byggefelt 6

Trafikken:
Desværre vil der ikke ske nogen regulering af den høje fart på Lejrvej. Derimod “forventes” det at se på muligheden for cykelstier på det smalle stykke.

Det er besluttet at lukke for enden af Vestre Allé således at den øgede mængde trafik ledes ud på Lejrvej rundt om “Vestre Kvarter”

Det bestræbes at bygge-trafik ledes af Sandet hvor muligt.

Informations- og Dialogmøde, FærdigUdbygning af Laanshøj, 26.11.2018

Ekstraordinær generalforsamling i G/F Laanshøj 28. August 2018

Kære alle.

I forlængelse af det igangværende arbejde med Laanshøj fælleshus, har bestyrelsen for G/F Laanshøj udsendt lidt materiale inden den ekstraordinære generalforsamling i G/F Laanshøj d. 28. august 2018.

Læs materialet på siderne her…

De bedste hilsner
Bestyrelsen i GF Vestre Kvarter