Indkaldelse til ordinær Generalforsamling

Hermed indkaldelse til

Ordinær generalforsamling i G/F Vestre Kvarter

 Tirsdag d. 18. august 2020 kl. 19.30 i

Informationscentret

Dagsorden

Valg af dirigent og referent.

Aflæggelse af årsberetning for det forløbne år.

Forelæggelse af årsrapport med påtegning af grundejerforeningens revisor, samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Forelæggelse til godkendelse af det kommende års driftsbudget, herunder fastlæggelse af medlemsbidrag samt fastsættelse af honorar til bestyrelsesmedlemmer.

Behandling af indkomne forslag.

Ingen forslag modtaget.

Andre punkter til debat og behandling inden valg af medlemmer til bestyrelsen.

Valg af medlemmer til bestyrelsen (Kirsten Christensen, Anne Lillelund, Rune Bargholz Molt Wengel, Jan Sander Frederiksen, Lisbeth Juul Nielsen er på valg – Lisbeth og Rune modtager ikke genvalg, resten modtager genvalg.

Valg af suppleanter til bestyrelsen – Bjarne Christensen modtager ikke genvalg. 

Valg af revisor – Anders Nørgaard Nielsen modtager genvalg.

Fællesfaciliteter – Valg af GF VK´s stemme på fremsendte forslag- http://vestrekvarter.dk/2020/03/forslag-til-faellesfaciliteter-paa-laanshoej-valg-af-pakke/

Eventuelt

Kontingent 2019 og ny Bestyrelse

Ny bestyrelse

Bestyrelsen – valgt på generalforsamlingen den 28. marts 2019 – er blevet konstitueret:

Formand: Lisbeth Juul Nielsen, Vestre Alle 2

Næstformand: Rune Bargholz Molt Wengel, Vestre Alle 26

Kasserer: Anne Lillelund, Vestre Alle 22

Bestyrelsesmedlem: Kirsten Christensen, Vestre Alle 4

Bestyrelsesmedlem: Jan Sander Fredriksen, Vestre Alle 44

Suppleant: Bjarne Christensen, Vestre Alle 12

Kontingent 2019

Det er blevet tid til at betale kontingent til grundejerforeningen for året 2019. På generalforsamlingen blev kontingentet for i år fastsat til

Kr. 4.000

som venligst bedes indbetalt på foreningens konto 1551 10297400 senest den 31. maj 2019 med angivelse af adresse fx ”Vestre Alle 2” i tekstfeltet. Har du spørgsmål til opkrævningen kontakt bestyrelse på bestyrelsen@vestrekvarter.dk

Email-liste på grundejere i Vestre Kvarter

Bestyrelsen vil gerne kunne komme i kontakt med jer pr. mail mhp informationer, nyhedsbreve mv. og opdaterer derfor løbende email-listen på alle grundejere i Vestre Kvarter.

Har du ændringer, så send venligst en mail til bestyrelsen@vestrekvarter.dk eller tilmeld jer på hjemmesiden www.vestrekvarter.dk  

Venlig hilsen

Bestyrelsen

10.05.19

Orientering om Bestyrelsen i GF Vestre Kvarter

Billede

Kære alle.

Som bekendt var der valg til ny bestyrelse i GF Vestre Kvarter ved seneste afholdte ekstraordinære generalforsamling, hvor der blev valgt nye personer til alle posterne.

Grundet den manglende tilslutning/opbakning til bestyrelsesarbejdet, blev der stemt for at den nye bestyrelse kunne indgå aftale med en ekstern administrator der kunne aflaste bestyrelsens indsats.

Den nye bestyrelse har afholdt møder med DEAS, men har efterfølgende truffet beslutning om ikke at gå videre med en ekstern administrator da vi ikke vurderede at omkostningen vs. aflastingen kunne forsvares.

Vi havde et godt møde med DEAS hvor vi gennemgik de opgaver de ville kunne løfte for os. Primært handlede det om økonomi og regnskab, hvilket er en meget lille del af opgaverne. Resten af de administrative opgaver ville stadig være Bestyrelsesens opgave.

Det betyder at vi nu i foreningen sparer en del penge da vi som Bestyrelse selv varetager opgaverne og i den forbindelse satser vi på at kunne nedbringe den seneste kontingentstigning ved næste opkrævning.

Vi har truffet denne beslutning i Bestyrelsen, vel vidende at det pålægger hver enkelt af os et større arbejde, men det betyder også at vi samtidig henstiller til at alle beboere bakker op om denne beslutning. Helt konkret betyder det at “service niveauet” nok vil falde markant i forhold til tidligere tider, og vi vil samtidig stille krav om samarbejde og naboers egen indsats for fællesskabet.

Vi henstiller stadig til at alle aktiviteter der vedrører fælles arealer og omkostninger, til enhver tid aftales med Bestyrelsen først. Fx. har der været et eksempel på fældning af træer uden bestyrelsens viden, der nu koster foreningen et betydeligt beløb for genplantning.

Med disse ord regner vi med at kunne holde foreningen kørende på et fornuftigt niveau i fællesskabet ånd.

De bedste hilsner
Bestyrelsen i GF Vestre Kvarter

Kontingent 2018

Som besluttet på Generalforsamlingen er årets kontingent fastsat til kr. 5.000 for året 2018.

Kontingent bedes venligst indbetalt på foreningens konto 1551 10297400 senest den 30. juni 2018 med angivelse af adresse eks. ”Vestre Alle 2” i tekstfeltet.

Såfremt du/I har spørgsmål til opkrævningen bedes du/I kontakte grundejerforeningens kasserer Anne Lillelund på email bestyrelsen@vestrekvarter.dk