Naboorientering Opførelse af 26 nye boliger i Laanshøj delområde II,

Kære alle.

Bestyrelsen har modtaget nedenst vedr. Opførelse af 26 nye boliger i Laanshøj delområde II.

Bemærk at deadline for kommentarer er 14. august 20 (skrivelsen videresendes først i dag grundet ferie)

Mvh Bestyrelsen

Kopi af afgørelse til orientering – Landzonetilladelse til flyvning med veteranfly fra Flyvestationen

Kære alle.

Vedhæftet orientering fra Furesø Kommune vedr. tilladelse til flyvning med veteranfly

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Høring vedr. vejnavne i Laanshøj

Kære alle.

Vi har til orientering modtaget vedhæftede høring vedr. nye vejnavne i Laanshøj.

Har du/ I nogen kommentar til de nye vejnavne skal de sendes senest
d. 25. februar 2020 til Furesø Kommune.

De bedste hilsner Bestyrelsen

Gravearbejde i gården VA 6-20

Kære alle.

I forbindelse med den igangværende renovering af kloakken, har Novafos søgt om gravetilladelse i enden af gårdvejen mellem Vestre Alle 6 – 20.

Arbejdet forventes udført i perioden 13/11 – 25/11 2019. Se nedenstående oversigt hvor det berørte område er markeret med gult.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Vestre Alle lukkes

Kære alle.

Som bekendt er byggeriet af felt II så småt startet op. I den forbindelse er der stigende trafik af store lastbiler og håndværkere på Vestre Alle mod Sirius Alle på det smalle “sti stykke” for enden af vejen.

Da det tidligere blev besluttet at Vestre Alle skulle lukkes på det smalle stykke sammen med kommunen, har vi i samarbejde med naboforeningerne haft dialog med Kommunen for at få fremskyndet lukningen så vi undgår arbejds-trafikken ad Vestre Alle.

Kommunen har nu svaret positivt retur at Politiet har godkendt lukningen og at de er gået i dialog med Calum (der skal betale for lukningen) om at få arbejdet udført hurtigst muligt. Der opsættes formentlig steler i lighed med lukningen af Sirius Alle

Trafikken til byggefelt II ledes herefter rundt via Lejrvej->Søndre Alle->Sirius Alle til byggepladsen.

Opdatering november 2019: Furesø Kommune forventer at lukningen bliver udført i december måned 2019.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Sten i rabatten rykkes+fjernes efter påbud

Kære alle.

Bestyrelsen har modtaget et påbud om at fjerne sten og øvrigt opsatte elementer ved vejene Lejrvej, Søndre Alle, Sirius Alle og Vestre Alle.

Bestyrelsen har besluttet at få vores havemand Finn til at rykke de store sten ind på Grundejerforeningens område – dv.s 2,5 meter fra vejens kant og de øvrige elemeter, træstubber, små sten mv. fjernes helt.

Nedenstående matrikelkort viser hvor afgrænsningen går for GFVK´s matrikler

Arbejdet vil blive udført hurtigst muligt de kommende dage.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Opfølgning på workshop 2 om tilgængelighed og vejprojekter

Kære alle.

Der har været afholdt 2 workshops med Furesø Kommune og Grundejerforeninger vedr. omlægning af veje, sikkerhed og tilgængelighed generelt. Bestyrelsen har deltaget på begge møder og givet input. Nedenstående er en opsummering modtaget fra kommunen samt en oversigt i PDF

Som opfølgning på workshoppen den 16. maj har vi noteret følgende konklusioner og opgaver:
 
·         Furesø Kommune har dialog med Calum om realiseringen af tiltagene i udbygningsaftalen bl.a. lukning af Vestre Alle, ændring af vejføring i boligområde 2 i lokalplan 122 samt generel udformning af fart-dæmpning internt i Laanshøj. Efterfølgende sender Furesø Kommune den reviderede plan for arbejderne i udbygningsaftalen til grundejerforeningerne i Laanshøj, Fællesgrundejerforeningen Laanshøj samt Danmarks Naturfredningsforening.
·         Udgangspunktet for Furesø Kommunes arbejde med og prioritering af infrastrukturen i og omkring Laanshøj er:
o   Fællesstier langs Lejrvej. Et arbejde, der i første omgang ikke omfatter hastighedsdæmpende tiltag
o   Afstribning af sti på Kirke Værløsevej ved skolen samt indrykning af buslæskur
o   Busvendepladsen: enten fremrykkes anlægget fra Calum ellers sørger Furesø Kommune for en opstribning, der gør det sikrere at færdes i området
o   Sandet etableres som 2-1 vej (af Calum)
o   Furesø Kommune etablerer et helleanlæg ved stikrydsningen på Sandet
·         Furesø Kommune samler op på skiltning til dels byggeplads, dels rekreativ anvendelse af Flyvestationen
·         Furesø Kommune drøfter igen med Naturstyrelsen muligheden for arbejdskørsel til Laanshøj via Naturstyrelsens areal syd for Laanshøj
·         Furesø Kommune indkalder til et opfølgende møde i slutningen af året, når anlægsarbejdet er ved at være tilendebragt.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Information om information- og dialogmøde vedr. rekreative faciliteter på Flyvestationen

Bestyrelsen deltog d. 11. april 2019 et arbejds- og informationsmøde vedr. rekreative faciliteter på Flyvestationen.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Naboorientering vedr. stald- og maskinbygning på Stengården, Lejrvej 4B

Flere beboere har orienteret Bestyrelsen om, at Furesø Kommune har skrevet til Stengårdens nærmeste naboerne om landzonetilladelse til stald- og maskinbygning. Det drejer sig om flg.:

  • Vestre Alle 12, 14, 32, 34, 54 og 56
  • Lejrvej 2, 4A, 6, 131, 153, 155, 171 og 189
  • Søndre Alle 2

Furesø Kommune gav i 2016 landzonetilladelse til en 5,3 m høj og 10 x 33 m stor bygning med hestestald, foder- og gødningsopbevaring. I december 2017 kunne det imidlertid konstateres, at den bygning, der var under opførelse, ikke svarede til den staldbygning, der blev givet tilladelse til og kommunen stoppede byggeriet.

Stengårdens ejere ønsker at beholde bygningen og har derfor som led i lovliggørelse af forholdet, søgt om landzonetilladelse til denne. Bygningen måler ca. 17,5 x 27,5 m og er knap 7,2 m høj.

Furesø Kommune har derfor sendt sagen i naboorientering i 2 uger.

Du har således mulighed for at komme med bemærkninger til det ansøgte, inden Furesø Kommune træffer afgørelse.

Vær opmærksom på at fristen for indsigelser til det ansøgte er tirsdag den 5. marts 2019.

Naboorienteringen kan læses her

Bestyrelsen bakker op om beboernes indsigelser og vil sende et høringssvar til kommunen. Af brevet vil fremgå, at vi ikke mener, der bør gives tilladelse til opførelse af en stald- og maskinbygningen af denne størrelse, da dette ikke står i rimeligt forhold til at drive et privat hestehold på 10 heste. Desuden vil størrelsen/højden og placeringen blokere for udsigt samt lysindfald.

Samtidig vil vi stille spørgsmålstegn ved selve naboorienteringen og bede om svar på, hvorfor sagen er i naboorientering i ht. planloven og ikke i parthøring i ht. forvaltningsloven. Vi mener, at langt flere beboere i Vestre Kvarter er part i sagen, da de er individuelt og væsentligt berørt af byggeriet. Sagen burde være sendt i høring til flere – herunder også G/F Vestre Kvarter.

De bedste hilsner
Bestyrelsen