Sikkerhed på GF Vestre Kvarter legeplads

I forbindelse med den frygtelige ulykke på en legeplads i Ballerup, har Bestyrelsen modtaget henvendelser vedr. vores egen legeplads og sikkerheden på denne.

Til information har virksomheden Lars Laj – der har leveret og opsat legepladsen – netop været forbi og serviceret og gennemgået alle elementer samt efterspændt hvor nødvendigt.

I den forbindelse har vi spurgt Lars Laj om de kan sikre os at en tilsvarende ulykke ikke kan ske, og her svarer de at en tilsvarende ulykke ikke er mulig da vores gyngestativ er støbt ned i jorden med beton. Gyngestativet kan godt bevæge sig en smule fx. sidelæns, men altså ikke med risiko for samme ulyksalige ulykke i Ballerup.

Vi opfordrer stadig alle til at give Bestyrelsen et tip hvis I observerer fejl eller hærværk på legepladsen så vi kan få det ordnet.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Kom med til borgermøde om nabohjælp og indbrudssikring

Ved du, hvordan I effektivt kan få tyven til at fravælge jeres hjem?

Tirsdag den 27. november 2018 kl. 17.30 inviterer Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden til stort borgermøde om indbrud og indbrudsforebyggelse sammen med Furesø Kommune og Nordsjællands Politi.

Her kan du blandt andre høre politiet fortælle om de lokale forhold, teamet bag Nabohjælp fortælle om kriminalitet og tryghed, få gode råd fra en sikringsekspert og få tips fra indbrudstyven selv.

Hvor: Farum Arena, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum.

Hvordan: Send din tilmelding til furesoe@mannov.dk senest den 23. november og skriv, hvor mange I kommer.

Kontakt: Christian Nørr, mobil 25 45 62 26, cn@trygfonden.dk

Hent invitationen som PDF: Invitation til borgermøde i Farum 27. november 2018

Fra kl. 19.30 vil der være mad og drikke samt mulighed for at få gode råd til indbrudssikring af dit hjem samt møde alle aftenens oplægsholdere og stille dem spørgsmål.

Arrangementet er gratis og efter først til mølle princippet. Der vil være mulighed for børnepasning.

Du kan finde mere information om aftenens program i det vedhæftede dokument.

Vi håber på at se dig!

Med venlig hilsen

Daniel C. Thiesen
Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
www.nabohjælp.dk
Tlf. 45 15 36 57

Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S
www.dkr.dk